Case IH

Case IH producerer højteknologiske, effektive og manøvredygtige traktorer til hele verden og er ejet af industrigiganten CNH Industrial, der også står bag mærker som New Holland, Steyr og Iveco. Case IH producerer blandt andet traktormodellerne Puma, Maxxum og Magnum samt mejetærskerserien Axial-Flow og mange andre typer af landbrugsmaskiner.

Udfordringen

Case IH manglede en samlet hjemmesideløsning samt forskellige typer af indhold og annonceringsløsninger til virksomhedens markedsføring — herunder sponsoreret indhold, bannere, annoncer og videoproduktion. Samtidig var man interesseret i at samle markedsføringen og udnytte synergierne mellem indhold og platforme bedre.

Løsningen

FBG Medier udviklede og producerede en landingpage, som efterfølgende blev versioneret til 9 forskellige lande, samt specialdesignede bannere og flere videoprodukter — herunder en reklamevideo for Case IH Maxxum, der både blev anvendt som sponsoreret kampagne på maskinbladet.dk og ude hos alle Case IH’s danske forhandlere. Se reklamevideo her.

Jeg er glad for samarbejdet med FBG Medier omkring vores online bannere og landingpages, og de er bestemt altid klar til at udfordre mig, ligesom de er klar på udfordringer både mht. til det indholdsmæssige og de tekniske muligheder.
— Morten Jørgensen, Case IH