Grimme Skandinavien

Grimme Skandinavien er nordens førende producent af maskiner og udstyr, der bruges i forbindelse med kartoffelproduktion — herunder blandt andet kartoffeloptagere, stenstrenglæggere, bedplove og fræsere. Derudover leverer virksomheden også udstyr til roeproduktion. Virksomheden er datterselskab af Grimme Group i Damme, Tyskland.

Udfordringen

I forbindelse med virksomhedens 100-års fødselsdag manglede Grimme Skandinavien det rigtige indhold og de rigtige platforme til en fødselsdagskampagne. En kampagne, der skulle øge kendskabet til virksomheden, dens produkter og services, så man kunne nå ud til nye, potentielle kundeemner blandt nye kartoffelavlere og styrke relationerne med de eksisterende kunder.

Løsningen

FBG Medier leverede en 1-års sponsoreret kampagne på maskinbladet.dk med 15 sponsorerede artikler udgivet både online og på print. Derudover fik Grimme Skandinavien leveret en designpakke med 100-års-logo, banner- og annoncekampagner og en videoproduktion. På den måde fik virksomheden en meget stor, men samtidig også målrettet eksponering over for nøglemålgrupper.

Grimme Skandinavien fik med en årskampagne på 15 sponsorerede artikler og flere andre annonceringsprodukter massiv eksponering over for fremtidige kunder.