Medier
Jobs

Online salgsprofil til FBG Medier

Hos FBG Medier har vi en holdning til det, vi sælger. Vi ved at korrekt, målrettet og gemmearbejdet rådgivning er altafgørende for vores kunders markedsføring.

Vi søger en imødekommende og energisk medierådgiver, som sætter en ære i at servicere vores kunder og sammen med dem finde den rigtige løsning til deres behov.

Som vores nye kollega bliver du en del af et professionelt og dedikeret salgsteam, som sparrer med hinanden på tværs af medier. Du får dit eget distrikt og med målrettet planlægning fastholder og udvikler du din kundeplatform. Du rådgiver ansigt til ansigt om effekten af de spændende produkter, som vi tilbyder hos FBG Medier. Telefonisk kontakt er også en vigtig del og skal sammen med nysalg prioriteres højt.
Kundegruppen er bred og i konstant udvidelse. Hovedsageligt er det inden for bygge- og anlægsbranchen samt selvfølgelig medie- og reklamebureauer.

Hvem er vi?

FBG Medier er en moderne virksomhed i konstant udvikling med en flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi er innovative og first movers inden for de områder og brancher, som vi beskæftiger os med og vi værner om kvaliteten af vores arbejde.

Fællesskabet og medarbejdernes trivsel er prioriteret højt.

Du kan finde meget mere om os, vores fællesskab og værdier her på siden. Vi opfordrer dig til at læse vores Værdifolder grundigt igennem. Her kan du få et godt billede af hvem vi er, hvad vi står for og hvad du kan forvente som en del af vores fællesskab. Du finder vores Værdifolder her.

Hvem er du?

Du brænder for opsøgende salg og kundepleje og du er energisk, vedholdende og resultatorienteret. Med en vindende personlighed og en sund situationsfornemmelse forstår du, at begå dig på alle niveauer.

Vi forestiller os, at du har en solid baggrund indenfor opsøgende salg og at du kan udtrykke dig professionelt i både skrift og tale.

Det er vigtigt, at du besidder en vis stædighed og motiveres af at skaffe nye kunder.

Det er en forudsætning, at du max. bor ca. en halv times kørsel fra Herning.

Hvad tilbyder vi?

  • En spændende stilling med et stort og varieret kundegrundlag
  • En afvekslende hverdag sammen med et team af handlingsorienterede kolleger
  • En uhøjtidelig omgangstone og stærkt sammenhold
  • Gage bestående af fast løn og bonus, pensionsordning, sundhedssikring og kantineordning

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos salgschef Asger Andersen på telefon 2027 9767.

Kan du se dig selv i ovenstående, så send din ansøgning, referencer samt CV mærket ”Salgsprofil” senest den 15. september 2019 til:

FBG Medier A/S
Att.: Merete Bjerregaard
Birk Centerpark 36
7400 Herning

Eller på mail: job@fbg.dk

Ansøgninger behandles løbende.

FBG Medier A/S


FBG Medier A/S er en veletableret og moderne medievirksomhed med omkring 45 medarbejdere. Vi sætter en ære i at levere indhold af høj praktisk værdi for vores målgrupper, der blandt andet består af fagfolk inden for landbrugsbranchen og byggeribranchen. Huset fejrede 100-års jubilæum i 2018.


Del dette stillingsopslag:

+45 96 26 52 99

mail@fbg.dk

Birk Centerpark 34-36, Herning